Byvandring i Løgstør

Aktive oplevelserGuidede tureUd i naturen
22. september 2026
kl. 16.30 – 18.30
Vesthimmerlands Museum, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør

Om begivenheden

OBS. mødestedet er ved Limfjordsmuseet i Løgstør

Byvandring med Niels Hagstrup.

Kom med på en rundtur i Vesthimmerlands eneste købstad, havnebyen Løgstør. Turen starter ved Frederik VII's Kanal og fortsætter videre langs havnen ned til østre strand, hvor Løgstørs Rundetårn er placeret. Derfra går vi til den gamle jernbanestation og det gamle posthus, tegnet af arkitekten Hack Kampmann. Derefter vender ruten tilbage ind igennem centrum af byen forbi den gamle skole, kirken, politigården, dommergården og det nye sundhedshus hen til Fattighusbakken. Den sidste del af turen kommer forbi Skjoldborg-huset, hvor forfatteren og digteren Johan Skjoldborg boede, Pavillon ChristiansMinde og kongetrappen og ender igen ved Limfjordsmuseet, hvor der vil være sandwich og vand/øl.

Turen er ca. 3,5 km lang og tager omkring 1,5 time.

Tilmelding senest søndag d. 20. september på stoetvmus@gmail.com
100 kr. pr. person (inkl. sandwich og vand/øl)