Om begivenheden
Filmen følger de tre veninder: Joan, Alice og Rebecca. Joan er ikke længere forelsket i sin mand Victor, men Alice beroliger hende med, at hun heller ikke er forelsket i sin mand, Eric - og aldrig været det. Det er til gengæld Rebecca, som har en hemmelig affære med Eric. Et lunt og humoristisk trekantsdrama med mange sidehistorier og overraskende plottwists.
Filmen vises kl. 10.30 i Lysningen på 1. sal og er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Du er velkommen til at tage dine egne snacks med, og der er gratis adgang, dog max 30 personer.
På grund af licensrettigheder må vi ikke oplyse filmens titel.
